Tuesday, August 28, 2012

Hvad er skateboarding i dag?


Ja så blev det igen tid til at Street League og nej jeg så det ikke. Hvorfor gjorde jeg så ikke det. Faktisk er jeg ikke sikker på, hvorfor jeg ikke streamede det, og dog så slog det mig da jeg lige ville smug kigge lidt, at det ville blive slået op på min facebook profil - Nis Andersen is watching Street League. Med fare for at lyde gammel og småborgerlig, så tænkte jeg straks, det kunne jeg ikke ligge navn til og, hvad ville mine ”bedste” facebook venner ikke tænke om mig. Der gik dog ikke lang tid før end notifikationerne gjorde mig opmærksom på, at (ingen navne nævnes) xxx and xxx is watching Street League Live. Faktisk kom det fra nogle helt uventede kanter jeg normalt ikke forbinder med skateboardkonkurrencer og specielt ikke én af de helt kommercielle af slagsen.

Jeg blev derfor mere nysgerrig og måtte, da også lige et smut på Hellaclips for at se, hvad al postyret handlede om. Det som mødte mig var nok noget af det mest imponerende og mindst inspirerende skateboarding jeg længe har set. Og kigger man på de views som Street League har er der jo ingen tvivl om, at jeg ikke er den eneste som lige skulle se Nyjah Huston og de andre atleter fyrer den af.

Jeg véd ikke om jeg er den eneste, der synes at konkurrencerne har overtaget alt for meget af den ”moderne” skateboarding? Det er dog her dilemmaet opstår for samtidig, kan jeg se hvordan firmaer som, f.eks. Palace, 5boro eller Polar, tager skateboardingen tilbage til gaden på en rå og upoleret facon, der tager mig tilbage til den skating jeg er vokset op med. Når jeg ser den slags skating får jeg lyst til at hoppe ud på gaden og skate som en sindssyg derud af. Hvorimod konkurrencer, som Street League, føles som en slatten fadøl uden brus, jeg bliver fuld, men den smager bare ikke godt og giver mig ikke lyst til at drikke flere.  

Så mit spørgsmål lyder: Er det mig som er gammeldags og bagudskuende eller sidder der andre derude i det Danske Skateboardland, som har samme opfattelse og hvordan tænker den nye generation af Skatere i Danmark?

Og til dem som ikke har set den endnu så tjek lige denne video: Bronze56K 

Friday, August 24, 2012

TQOH


14 dagens hårdt arbejde med at filme og redigere adidas' klip til "The Quest of Honor" blev overstået for en lille uges tid siden, og resultatet kan ses nedenfor. Del det med alle jeres venner på facebook, så vi har en chance for at vinde!

Nu er vi tilbage på gaderne for fuld kraft for at filme til VoresKBH - dette board blev dedikeret til ét enkelt trick!


Der kommer (forhåbentligt) også lidt mere gang i bloggen igen:-)

Tuesday, August 7, 2012

BEEF

Det er ved at være noget tid siden vi har lagt noget op på vores blog og hvorfor mon det? Dette skyldes at der i disse dage udspiller sig et intenst drama i Københavns gader og stræder. Rygtet vil nemlig vide, at de involverede i VoresKBH alle deltager i The Quest of Honor (den danske udgave af King of The Road) og derfor ikke har haft tid eller overskud til at komme med nogle spændende indlæg herinde.

Deltagelsen i Quest of Honor er dog ikke som et samlet hold, men derimod er vi splittet ud på vores respektive sponsorer. Undertegnede har i den forbindelse ikke hørt eller set noget til, hverken Emil eller Laurent. De er nemlig ude og ligge hammers ned for Adidas, hvor jeg selv må lægger krop og sjæl til et Nike SB klip.


I forbindelse med denne splittelse af VoresKBH lyder rygtet på gaden, at projektet er stoppet pga. interne stridigheder, beef og manglende kommunikation. Jeg vil dog på det kraftigste afvise disse ondsindede rygter. VoresKBH holder bare en lille tænkepause imens Quest of Honor udspiller sig, og jeg regner bestemt med at kommunikationen bliver genoptaget i næste uge.