Tuesday, August 28, 2012

Hvad er skateboarding i dag?


Ja så blev det igen tid til at Street League og nej jeg så det ikke. Hvorfor gjorde jeg så ikke det. Faktisk er jeg ikke sikker på, hvorfor jeg ikke streamede det, og dog så slog det mig da jeg lige ville smug kigge lidt, at det ville blive slået op på min facebook profil - Nis Andersen is watching Street League. Med fare for at lyde gammel og småborgerlig, så tænkte jeg straks, det kunne jeg ikke ligge navn til og, hvad ville mine ”bedste” facebook venner ikke tænke om mig. Der gik dog ikke lang tid før end notifikationerne gjorde mig opmærksom på, at (ingen navne nævnes) xxx and xxx is watching Street League Live. Faktisk kom det fra nogle helt uventede kanter jeg normalt ikke forbinder med skateboardkonkurrencer og specielt ikke én af de helt kommercielle af slagsen.

Jeg blev derfor mere nysgerrig og måtte, da også lige et smut på Hellaclips for at se, hvad al postyret handlede om. Det som mødte mig var nok noget af det mest imponerende og mindst inspirerende skateboarding jeg længe har set. Og kigger man på de views som Street League har er der jo ingen tvivl om, at jeg ikke er den eneste som lige skulle se Nyjah Huston og de andre atleter fyrer den af.

Jeg véd ikke om jeg er den eneste, der synes at konkurrencerne har overtaget alt for meget af den ”moderne” skateboarding? Det er dog her dilemmaet opstår for samtidig, kan jeg se hvordan firmaer som, f.eks. Palace, 5boro eller Polar, tager skateboardingen tilbage til gaden på en rå og upoleret facon, der tager mig tilbage til den skating jeg er vokset op med. Når jeg ser den slags skating får jeg lyst til at hoppe ud på gaden og skate som en sindssyg derud af. Hvorimod konkurrencer, som Street League, føles som en slatten fadøl uden brus, jeg bliver fuld, men den smager bare ikke godt og giver mig ikke lyst til at drikke flere.  

Så mit spørgsmål lyder: Er det mig som er gammeldags og bagudskuende eller sidder der andre derude i det Danske Skateboardland, som har samme opfattelse og hvordan tænker den nye generation af Skatere i Danmark?

Og til dem som ikke har set den endnu så tjek lige denne video: Bronze56K 

4 comments:

  1. Verden styres stort set af pengestrømmene, og skateboarding er ikke længere en undtagelse, som man kunne have argumenteret for det var indtil slut 90erne - Det er big business nu!
    Der er ikke noget at gøre ved den retning som skateboardscenen bevæger sig i i USA, så hvorfor ikke bare lade dem gøre som de gør? Personligt synes jeg det er imponerende at følge "større og vildere udviklingen", selvom jeg ikke selv gad lægge krop til.
    Jeg synes man skal overveje hvordan man selv vil skate, og hvorfor man gør det, og så ellers skate som sådan og være ligeglad med hvordan andre gør.
    Hvis du er bange for at skateboarding får et for kommercielt renomé, så synes jeg alligevel løbet er kørt i USA, så må vi bare samle os i Danmark om en mere urban udgave af livsstilen.

    Fed artikel btw.
    - Jonathan B

    ReplyDelete
  2. Når jeg ser navne som Nyjah Huston, Ryan Sheckler, Ortiz (og alle de andre X-Games/Mountain Dew-atleter) i Street League, gør det ikke så meget. Men når folk som Austyn Gillette, Jimmy Carlin og Rieder (i sidste sæson) optræder på TV med nationalsange og Rob Dyrfyr overalt, bliver jeg nu engang skuffet. Jeg ville hellere se Puleo eller Gino lave to tricks og cruise rundt end at se Pudwill lave fire forskellige grinds/slides i en omgang; Ikke fordi det er mere imponerende, men fordi, som du siger, gør Puleo og Ginos rå skating mig langt mere hyped and Street League. Det er lidt hvad Dill siger i Dylan Rieders Epicly Later'd med up-river kids.

    Bronze 56K er et godt svar på hvordan en god undergrunds-skatefilm burde udarte sig. Ellers er Green Diamonds klip altid sjove og upolerede og alt hvad QS smider op, giver som regel én lyst til at tage ud og rulle.

    ReplyDelete
  3. .. Eller for den sags skyld klippet med Brad Cromer, som WDBM lige har smidt op. BOOM

    ReplyDelete
  4. I har ret begge to. Men jeg gad nu stadig godt at vide, hvordan de helt unge kids tænker om skating? måske de slet ikke har gjort sig nogen tanker, det ved jeg ikke. Jeg ved bare at skating er gået i en mere kommercielt retning som man nok ikke kan komme uden om i dag.

    Tak for jeres kommentarer. Fedt med noget feedback herinde og ses på streeten.

    peace

    ReplyDelete